Danmark i billeder

Stadig mig. Stadig mine billeder. Men et skarpere koncept med fokus på Danmark og alle landets fantastiske byer og områder.

Gennem de sidste 4 år har jeg udviklet By Boel til det, som det er i dag. Jeg har forsøgt at finde en retning til projektet, og i den forbindelse er der blevet prøvet forskellige ting af. Det er en nødvendig proces, men også noget, som ikke kan vare ved. Derfor måtte jeg kigge indad og lytte til mavefornemmelsen.

Hvilke billeder vil jeg gerne tage? Hvordan kan mit arbejde med fotografering både motivere mig og give folk noget mere, end blot et "flot billede". Og som det ofte er tilfældet, så lå svaret vitterligt lige foran mig.

By Boel har hele tiden haft fokus på Danmarks historiske byer, vartegn og enestående naturområder, da det netop er det, som jeg elsker at fotografere. Men det har ikke været defineret helt godt nok.

Byplakater.dk skal råde bod på netop det. Navnet fortæller kort og godt hvad konceptet går ud på, og bagved finder I stadig mig med kameraet. Nu går turen dog endnu mere rundt i Danmark for at indkapsle vores dejlige land.

I den seneste tid har jeg rakt ud til beboerne i flere danske byer for at lære. For at høre fra jer! Jeg vil forstå, hvad I elsker ved jeres lokalområder, og hvorfor de betyder noget særligt. Denne viden vil jeg overføre til fotokunst, som forhåbentlig kan skabe minder og visuelle oplevelser i jeres hjem.

www.byplakater.dk finder I stadig langt de fleste af mine billeder, men der er også blevet ryddet op i udvalget af motiver for at være tro mod konceptet. Fremadrettet vil der komme nye motiver fra hele Danmark, og jeg glæder mig allerede!

Klik ind og udforsk den nye hjemmeside!

Det er dog ikke helt slut med By Boel - webshoppen er nemlig stadig oppe. Fremover vil jeg bruge www.byboel.com til andre typer billeder og mere personlige projekter samt limited edition billedserier. Hvad kan jeg sige - jeg kan simpelthen ikke lade være med at skabe ting. By Boel bliver stedet hvor jeg udfolder mig kreativt i en lidt anden retning end Byplakater.dk - men plads til begge, dét skal der være.

Jeg håber I vil følge med - og hvis I læste helt til slutningen i denne "korte" opdatering, så tager jeg altid gerne imod forslag og ønsker til motiver. Så tøv endelig ikke med at skrive til kontakt@byplakater.dk, hvis du ved hvor jeg skal tage hen med kameraet næste gang.